Mange af os glæder os til jul og har en masse forventninger til, hvordan julemåneden og specielt d. 24. skal være. Heldigvis bliver alle disse forventninger opfyldt for rigtigt mange, men der er også en del mennesker hvis forventninger ikke bliver indfriet. Hvis skyld er det...? Er det deres egen..? Er det deres families...?
Jeg synes det er forfærdeligt at tale om hvis skyld det er, for skyld og skam er nogle følelser der er forfærdelige at mærke. Mange mennesker føler skyld og skam hele livet igennem, nogle lærer at leve med det(fortrænger) og for andre er det så svær en følelse, at de ikke kan holde ud at være i deres kroppe og er nødt til at dulme smerten med diverse ting.
Det samme ses også i familier i denne søde juletid. Nogle familier har måske mistet en de har kær og derfor er julen mere svær at komme igennem. Nogle har måske slet ingen at holde jul med eller holder det sammen med en ven eller nabo, men savnet bor stadig i kroppen. Nogle har en familie at holde julen med, men er fyldt med egne indre frustrationer mv.
Fælles for alle de konstellationer der er, er at julen er en tid hvor mange mennesker får det følelsesmæssigt svært, fordi man bliver mindet om hvordan det evt engang var, eller man savner en kær, eller man føler sig forkert i sin egen familie, eller man faktisk hellere ville være et andet sted - ja der kan være mange følelser til stede.
Når disse følelser er svære at håndtere, er der mange der som ovenstående nævnt, dulmer deres smerte. Det kan være med alkohol, stoffer, cigaretter, overspisning, slet ingen spisning, overdreven motiondyrkelse, isolation eller det modsatte, at man konstant skal være sammen med andre - at man ikke kan være alene.
Alt dette sker selvfølgelig ikke kun i julen, men det er mere udbredt her og når man har behovet for at dulme følger skyld og skam efter.
Skylden og skammen borer sig ind i vores kroppe så snart vi har fyldt den med "junk" eller ikke passet ordentligt på den. Vi slår os selv oveni hovedet og tænker " Hvorfor spiste jeg også den pose chips", "Hvorfor skulle jeg også.....", "Jeg burde da vide bedre end at fylde min krop med....." "Hvis jeg dog bare kunne stoppe med....."
Vi er fyldt med forventninger til os selv og ikke mindst til andre her i julen. En ting er sikkert og vist, vi kan ikke ændre alle de andre, men vi kan ændre os selv. Hvis vi tør kigge indad og se på vores egen historie og finde frem til hvor alle de forventninger stammer fra, så løsner forventningerne sig stille og roligt. Når vi accepterer at vi alligevel ikke kan ændre tingene som de er, så kan vi kigge på hvad vi så kan gøre og stille op med os selv og vores liv. Det er naturligvis en proces og ikke noget der sker natten over, det handler nemlig også om at turde være tålmodig.
Det er så nemt at give andre skylden for vores egen lidelse og ja lidelsen stammer et sted fra. Men hvis vi tør tage vores lidelse kærligt og omsorgsfuldt i hånden og måske spørge den hvad den har brug for, ja så laver man nye spor i sin egen historie.
Det kaldes også egenomsorg. Hvis vi skal kunne være noget godt for andre på en ægte måde, er vi nødt til at starte med vores egen omsorg først og være gode ved os selv. Når vi bliver bedre til det vil vi opleve, at forholdene faktisk godt kan blive bedre fordi vi er blevet stærkere og modigere og at julen faktisk også godt kan være en fredens tid.
Hvis vi alle blot kunne give noget ægte fra hjertet til et andet menneske, bare en gang om dagen, så tror jeg på, at mange ting ville ændre sig i menneskeheden og på vores livssyn. Der ville så ikke blot være julefred men også livsfred og dette burde være en menneskeret.
Glædelig jul alle sammen og pas på jer selv og dem I holder allermest af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar